Tyrkiet rejser

Tyrkiet



Tyrkiet er velsignet med sol, smukke strande og kulturlevn fra mange store civilisationer. Disse kvaliteter får omkring 10.000 millioner turister til at besøge Tyrkiet hvert år. Det store turismeboom, der for alvor tog fat i 1980’erne, har ført til en stor økonomisk vækst, der primært har gavnet feriebyerne. Kontrasterne mellem de moderne storbyer og de fattige landegne er stor, og generelt er Tyrkiet meget sammensat, hvilket er med til at gøre landet spændende for de besøgende.
Tyrkiet har et indbyggertal på omkring 70 millioner, og er et utroligt mangfoldigt land. Ved Istanbul landet adskilt af Bosporus-strædet, og der er dermed både en asiatisk og europæisk del. Selvom den asiatiske del (Anatolien) udgør 97 % af Tyrkiet, så er store dele af Tyrkiet mest præget af europæisk og orientalsk kultur. Omkring 99 % af befolkningen er muslimer.

Tyrkiet har en lang og dramatisk historie. Landområdet har været hjemsted for mange store civilisationer, hvilket gør det utroligt spændende at være turist i Tyrkiet. Grækere dominerede området i mange århundrede før hvor tidsregning. Romerriget satte sig på magten fra år 129, og fra 395 var Konstantinopel (i dag Istanbul) hovedstad i det Østromerske Rige. I 1300-1400-tallet indtog de muslimske Osmannere Anatolien, som i årene forinden havde været styret af seljukkerne. Seljukkerne var de første, der samlede Tyrkiet nogenlunde som det ser ud i dag, og er derfor kilde til stolthed i den tyrkiske befolkning. I slutningen af 1800-tallet blev de første skridt taget mod en tyrkisk republik, men først i 1923, blev der for alvor gjort op med fortiden, da Atatürk blev præsident. Samtidig blev Ankara gjort til hovedstad.

Atatürk moderniserede og sekulariserede Tyrkiet gennem sin præsidentperiode fra 1924-38. Blandt andet forbød den store landsfader religiøse skoler og indførte gratis og tvungen skolegang. I dag arbejder 40 % af arbejdsstyrken inden for serviceindustrien – frem for alt turismeindustrien.

Turismen i Tyrkiet er størst ved den solbeskinnede Ægæerhavs- og Middelhavskyst, hvor mange små feriebyer sørger for, at turisterne får en god dosis sol og strand i den tørre sommerperiode fra maj til oktober. Byer som eksempelvis Alanya, Marmaris og Side var for få årtier siden små lokalsamfund, men turisterne opdagede deres charme og i dag deler tyrkerne gladelig ud af kulturen i form af basarer, tyrkiske bade, gamle ruiner og storslået natur.

Vil man have ægte storbystemning skal man rejse til Istanbul, der byder turisterne indenfor i et væld af kultur alle årets 12 måneder. Her kan du opleve den osmanniske kulturarvs storslåede moskeer og kulørte basarer eller gå i opera, drikke caffe latte, spise sushi og danse på in-steder.

Det Tyrkiet de fleste turister kender til, dækker dog kun et lille geografisk område i forhold til landets størrelse. Og der er mange muligheder for at bevæge sig uden for det almindelige turistterræn. I Centralanatolien finder man både landets hovedstad Ankara, som efterhånden er ved at udvikle sig til en moderne storby, og ruinerne af det man kalder for verdens første bysamfund. Området Kappadokien er med sit imponerende klippelandskab et oplagt rejsemål for naturelskere, og i Østanatoliens øde landskab kan den rejsende opleve en mangfoldighed af primitive landsbykulturer der er tydeligt præget af nabolande som Armenien og Georgien.






Kommenter gerne denne side


Seneste Rejsebeskrivelser


Her kan de læse vore brugeres egne oplevelser fra Tyrkiet, samt skrive om deres egne.

Billeder fra Tyrkiet


Seneste kommenter


Sjovt for alle i familjen, men speciellt för börnen.
Created 11/26/11 00:56:39
Alanya Aquapark
Mange ser Alanyas borg men mange går ikke dit..
Created 11/26/11 00:56:24
Alanyas borg