Tyrkiet rejser

Deprecated: Function spliti() is deprecated in /storage/content/59/151559/tyrkietrejse.dk/public_html/index.php on line 75

Tyrkiet



Skal næste ferie måske gå til Tyrkiet, og er det svært at vælge mellem de mange muligheder landet tilbyder? Her på siden kan du finde information om Tyrkiets mest populære turistmål. Om hvor de bedste strande findes, om tyrkisk mad, om tyrkisk bad og om hvad destinationerne byder på indenfor shopping, seværdigheder og oplevelser.
Tyrkiet er velsignet med sol, smukke strande og kulturlevn fra mange store civilisationer. Disse kvaliteter får omkring 10 millioner turister til at besøge det mangfoldige land. Ved Istanbul landet adskilt af Bosporus-strædet, og der er dermed både en asiatisk og europæisk del. Selvom den asiatiske del (Anatolien) udgør 97 % af Tyrkiet, så er store dele af Tyrkiet mest præget af europæisk og orientalsk kultur.

Turismen i Tyrkiet er størst ved den solbeskinnede Ægæerhavs- og Middelhavskyst, hvor mange små feriebyer sørger for, at turisterne får en god dosis sol og strand i den tørre sommerperiode fra maj til oktober. Byer som eksempelvis Alanya, Marmaris og Side var for få årtier siden små lokalsamfund, men turisterne opdagede deres charme og i dag deler tyrkerne gladelig ud af kulturen i form af basarer, tyrkiske bade, gamle ruiner og storslået natur.

Vil man have ægte storbystemning skal man rejse til Istanbul, der byder turisterne indenfor i et væld af kultur alle årets 12 måneder. Her kan du opleve den osmanniske kulturarvs storslåede moskeer og kulørte basarer eller gå i opera, drikke caffe latte, spise sushi og danse på in-steder.

Det Tyrkiet de fleste turister kender til, dækker dog kun et lille geografisk område i forhold til landets størrelse. Og der er mange muligheder for at bevæge sig uden for det almindelige turistterræn. I Centralanatolien finder man både landets hovedstad Ankara, som efterhånden er ved at udvikle sig til en moderne storby, og ruinerne af det man kalder for verdens første bysamfund. Området Kappadokien er med sit imponerende klippelandskab et oplagt rejsemål for naturelskere, og i Østanatoliens øde landskab kan den rejsende opleve en mangfoldighed af primitive landsbykulturer der er tydeligt præget af nabolande som Armenien og Georgien.

Kort om alle rejsemål i Tyrkiet


Tyrkiet er et fantastisk ferieland med mange, mange muligheder. Men når der blot er en uge eller to til rådighed, hvilken destination skal man så vælge? Her kommer en kort introduktion til nogle af Tyrkiets mest populære rejsemål.

Antalya

Antalya har på trods af sine 500.000 indbyggere bevaret en autentisk og hyggelig atmosfære. Den gamle bykerne byder på adskillige levn fra den romerske og den osmanniske periode. Her finder man også basarer, hammammer og nogle af Tyrkiets bedste restauranter. Uden for den gamle bymur er der fuld knald på det moderne byliv. Trods beliggenheden ud til Middelhavet har byen ikke de bedste strandfaciliteter.

Alanya

Alanya er en af Middelhavskystens mest populære rejsemål. Byens forcer er de mange gode strande samt et væld af kulturminder. Den gamle bydel, der ligger omkring byens borgruin på toppen af bjerget, er rigtig hyggelig og minder om det stille liv før turisternes indtog. Udbuddet inden for diskoteker og barer er stort nok til flere ugers morskab, ligesom shopping og restaurantlivet er i top. Ud over seværdigheder inde i byen, er der masser udflugtsmål i området, eksempelvis en drypstenshule og et kæmpe vandland.

Side

Side, som ligger ud til kysten mellem Alanya og Antalya, er fyldt med kulturlevn fra romertiden, og i den gamle bykerne blander antikke søjler og ruiner sig med hyggelige restauranter og en hav af kulørte souvenirbutikker. Det velbevarede amfiteater er en af byens største attraktioner og selv efter mørkets frembrud kan man nyde resterne fra romerriget. Byens livlige barområdet ligger nemlig tæt op af to gamle templer, der er smukt oplyst ved nattetid. Og så har Side mange kilometer børnevenlig sandstrand.

Marmaris

Marmaris har ikke Middelhavets bedste strande. Til gengæld er bylivet begivenhedsrigt, med livlige handelsgader, hyggelige restauranter, billig øl og livemusik i en pærevælling. Et cafébesøg i de snørklede gader omkring byens gamle borg udgør et muligt pusterum fra denne herlige hektiskhed. Ellers kan man blot gå ned til havnen og bestille en sejltur ud i den idylliske skærgård, eller hvad med en udflugt til den græske ø Rhodos?

Icmeler

Icmeler er en idyllisk søsterby til Marmaris. Her hersker en langt mere rolig stemning og strandene indbyder til lange dage med sand og sol. Omgivet af et smukt bjerglandskab kan besøgende prøve kræfter med aktiviteter som vandski, vandcykler eller faldskærmsudspring. Nattelivet er ydmygt, men et par hyggelige pubber underholder Icmelers gæster frem til midnatstid.

Belek

Belek er et golfparadis på højde med Europas bedste af slagsen. Op til flere mesterskabsbaner tilbyder besøgende med alle golfhandikaps en udfordrende ferie, hvor golfkøllen kan svinges i særdeles smukke omgivelser. Hoteller, restauranter og shoppingoplevelser i særklasse garanterer, at Belek også kan nydes uden for greenen. Og fortrækker man at nyde solen i badetøj frem for golftøj, så giver byens strande ingen grund til klagen.

Istanbul

Istanbul er Tyrkiets største by og eventyrlige kulturhovedstad (Ankara er Tyrkiets ”rigtige” hovedstad). Istanbul stimulerer besøgende med en overflod af historie, kultur, shopping, natteliv og atmosfære. Store moskékupler og smukke hammammer blander sig med moderne handelsstrøg og loungediskoteker. Istanbul byder på det bedste fra Europa og Orienten samlet i én pulserende metropol.


Vejret i Tyrkiet

Vejret i Alanya, Tyrkiet
Vejret i Alanya, Tyrkiet19 grader og blåser ca 0 mps.
Solen går op: 6:22
Solen går ned: 19:21
Informationen opdaterede: 10/04 08:15



Vejret i Istanbul, Tyrkiet
Vejret i Istanbul, Tyrkiet15 grader og blåser ca 3 mps.
Solen går op: 6:31
Solen går ned: 19:38
Informationen opdaterede: 10/04 08:15



Vejret i Antalya, Tyrkiet
Vejret i Antalya, Tyrkiet17 grader og blåser ca 2 mps.
Solen går op: 6:27
Solen går ned: 19:25
Informationen opdaterede: 10/04 08:15



Vejret i Marmaris, Tyrkiet
Vejret i Marmaris, Tyrkiet13 grader og blåser ca 1 mps.
Solen går op: 6:35
Solen går ned: 19:34
Informationen opdaterede: 10/04 08:15





Seneste Rejsebeskrivelser


Her kan de læse vore brugeres egne oplevelser fra Tyrkiet, samt skrive om deres egne.

Billeder fra Tyrkiet


Seneste kommenter


Sjovt for alle i familjen, men speciellt för börnen.
Created 11/26/11 00:56:39
Alanya Aquapark
Mange ser Alanyas borg men mange går ikke dit..
Created 11/26/11 00:56:24
Alanyas borg